Lille studie: 25 patienter slap af med deres PTSD efter MDMA-terapi

Historierne om MDMA har i perioder kørt i de danske medier. Unge mennesker helt ned til 15-16 år tager stoffet, når de er til fest, og dør af det.

Men her kommer en helt anden historie om MDMA. I denne historie er det ikke unge med hang til alternative rusoplevelser, der har indtaget det psykoaktive stof for at få en fed fest.

Det er 28 patienter med kronisk PTSD, som på grund af traumatiske oplevelser for eksempel seksuelt misbrug i barndommen, voldelige overfald eller alvorlige livsfarlige ulykker havde været plaget af flashbacks, angst, depression, hyper ophidselse, selvmordstanker og selvmordsforsøg.

I gennemsnit havde de 28 haft PTSD i næsten 30 år (29,4 år), og de havde alle prøvet minimum en type medicin og/eller terapeutisk indsats, som ikke havde hjulpet på deres PTSD.

Under meget kontrollerede forhold og i selskab med en terapeut de kendte og havde tillid til, afprøvede de 28 patienter MDMA-terapi.

25 af dem kom helt af med deres PTSD.

»Når man tager MDMA for at behandle PTSD, er det med en intention om at fokusere på de traumatiske oplevelser. MDMA’en hjælper til, at man bliver i stand til at huske de smertefulde minder og genopleve dem på en måde, som kan have en terapeutisk effekt,« forklarer professor i psykologi Jim Grigsby fra Colorado University Denver, i en mail til Videnskab.dk

Han var med til at lave det nye studie, som viste, at 76,4 procent af de PTSD-syge blev raske efter MDMA-terapien.

Dansk professor: »Ser rigtig lovende ud«

Professor på Center for Rusmiddelforskning Mads Uffe Pedersen læser straks det nye studie, da Videnskab.dk sender det til ham for at få hans vurdering.

Han forsker til dagligt i behandling af stofmisbrug, og han ved en masse om, hvad forskellige stoffer gør, og hvordan de er blevet brugt terapeutisk gennem tiden.

»Det er selvfølgelig et lille studie, og det skal afprøves i en større sammenhæng for at kunne sige noget mere håndfast, men det ser rigtigt lovende ud. Det ville jo være fantastisk hvis man kunne hjælpe folk på denne her måde. Der er så mange mennesker, der lider af PTSD, « siger han.

MDMA øger velvære og mindsker angst

VENT..! HOV - STOP NU LIGE EN GANG! MDMA?!

Er jeg ufrivilligt fløjet gennem et sort hul og blevet sendt tilbage i tiden til 1960’erne? tænker du måske.

»Nej,« svarer Mads Uffe Pedersen.

»Det er ikke som i 1960’erne, hvor man eksperimenterede med at give folk psykoaktive stoffer for eksempel LSD, og så skulle de få det bedre, bare ved at de tog stoffer,« uddyber han.

I det nye studie og generelt i forskningen inden for brug af psykoaktive stoffer mod psykiatriske sygdomme bruges stofferne som led i terapi.

»MDMA skaber åbenhed og empati. Man er mindre angst og derfor bedre i stand til at blive konfronteret med sine traumer uden at bliver overvældet af angst. Hypotesen er derfor, at effekten kommer af den terapi, som gives, mens man er påvirket,« siger Mads Uffe Pedersen.

Hvad gør MDMA?

MDMA er et molekyle med den kemiske formel C₁₁H₁₅NO₂, som fremstilles i laboratorium. Stoffet går ind og påvirker nogle vigtige signalstoffer i hjernen.

• Dopamin: Som giver en følelse af belønning, tilfredshed og selvtillid.
• Serotonin: Som giver en følelse af lykke
• Oxytocin: Som kaldes vores kærlighedshormon, fordi det er involveret, når vi bliver forelsket, og når vi skal knytte bånd med andre.
• Noradrenalin: Som styrer kroppens kæmp, flygt, frys system. Noradrenalin er det, der kan være med til at give angst og forhøjet puls og blodtryk.

Tager man for meget af stoffet, eller er der iblandet andre ting i den pille, som, man tror, er ren MDMA, kan det være livsfarligt.

Vil du vide endnu om, hvad MDMA gør ved kroppen, og hvorfor man kan få indre blødninger og dø, hvis man tager for meget af stoffet?

Så læs denne artikel: MDMA: Hvad er det? Hvad gør det?

Terapeut overvågede patienterne

I det nye studie fik patienterne målt deres PTSD-symptomer ved hjælp af et anerkendt spørgeskema. (Læs mere i boksen længere oppe: 'Måling af PTSD-symptomer')

• Den aktive gruppe fik derefter enten 100 eller 125 mg. MDMA
• Kontrolgruppen fik 40 mg, som er så lav en dosis, at den ikke har en virkning

Patienterne var sammen to terapeuter - en kvindelig og en mandelig - i seks timer, efter de havde taget pillen med MDMA.

Efterfølgende fik de aftensmad og sov på klinikken, hvor eksperimentet blev udført. Dagen efter mødtes de med deres terapeut og talte oplevelsen igennem.

I den efterfølgende uge blev de dagligt ringet op af terapeuten, som talte med dem om oplevelsen og sikrede, at de ikke havde fået bivirkninger.

Derudover fik alle to gange halvanden times samtale med deres terapeut uden MDMA.

Efter en måned blev proceduren gentaget - seks timer med to terapeuter under påvirkning af MDMA, en uge med daglige samtaler og to gange halvanden times terapi.

Patienterne, der fik mest MDMA, klarede sig bedst

Efter endnu en måned målte forskerne patienternes PTSD-symptomer påny.

Gruppen, som havde fået den højeste dosis MDMA, klarede sig bedst sammenlignet med kontrolgruppen.

Der var dobbelt så stor sandsynlighed for, at de var kommet af med deres PTSD.

De, der havde fået 100 mg MDMA, klarede sig også bedre end kontrolgruppen, men forskellen var ikke statistisk signifikant, hvilket ifølge Mads Uffe Pedersen ikke er så mærkeligt.

Fordi studiet er relativt lille, skal der ret store forskelle til, for at de bliver statistisk signifikante.

»De, der får højest dosis, klarer sig bedst, men dosen er stadig meget kontrolleret. Psykoaktive stoffer er jo ikke nødvendigvis i sig selv onde. Det er, hvis man tager for meget af det, bruger dem forkert, eller hvis de er blandet sammen med andre stoffer, at de er farlige,« siger Mads Uffe Pedersen.

\ Læs mere

Traumatiserede soldater skal tænke positivt

Så fik alle MDMA

Efter første måling blev kontrolgruppen tilbudt aktiv mængde MDMA og terapi.

• Kontrolgruppen fik to gange fire-seks timers MDMA-terapi med en måneds mellemrum.
• De to MDMA-grupper begge fik en ekstra omgang MDMA-terapi.

Alle patienterne endte altså med at få den aktive mængde MDMA.

Da forskerne efterfølgende målte alles PTSD-symptomer igen, havde alle patienterne fået det markant bedre.

Fire patienter opfyldte ikke længere kriterierne for PTSD.

»Forsøgspersonerne i studiet var alle behandlingsresistente. De havde ikke fået det bedre på trods af, at de havde prøvet medicin eller psykoterapi tidligere. Så jeg er ret imponeret af de her resultater,« skriver Jim Grigsby.

12 måneder senere var 25 stadig i bedring

Da forskerne efter 12 måneder besøgte patienterne igen for at måle deres PTSD-symptomer, lykkedes det at få fat i 25 af de 28, som oprindelig indgik i forsøget.

I løbet af de 12 måneder var deres PTSD-symptomer fortsat forbedret.

Ingen af de 25 havde længere symptomer på PTSD.

»Jeg tror, at MDMA går ind og ændrer på nogle netværk i nervebanerne, som har at gøre med at opbevare minder. Det kan også forklare, at det virker så godt efter relativt kort behandling,« forklarer Jim Grigsby.

Forskningen har ikke et entydigt svar på, hvad der sker i kroppen og hjernen, når man får PTSD.

Men en teori går netop på, at en voldsom overbelastning i kroppens kæmp-, flygt-, frys-system resulterer i, at traumatiske og meget stressende hukommelsesspor ikke viskes ud, og det kan måske forklare de flashbacks, mange oplever.

\ Læs mere

Traumatiserede krigsveteraner har godt af haveterapi

MDMA afprøves nu på patienter i USA

MDMA afprøves nu i USA i et såkaldt fase III klinisk forsøg, hvor i alt 300-400 patienter med PTSD skal deltage og enten prøve MDMA eller placebo - som for eksempel kan være MDMA i en ikke aktiv mængde.

Hvis resultaterne er positive, vil de amerikanske lægemiddelmyndigheder sandsynligvis godkende MDMA-terapi til behandling af PTSD.

Ifølge Jim Grigsby forventer man, at det kommer til at ske i 2021, hvis forsøgene viser positive resultater.

\ Læs mere

Dansk forsker: Mindfulness-træning af soldater virker

\ Læs mere

Terapihunde mindsker stress, angst og fraværsprocenten

\ Læs mere

Kan vi slette dårlige minder?